Cafe Fælles - kom og få en kop kaffe
Kom forbi til en kop kaffe og en god snak. Formålet med Cafe Fælles er at forebygge og mindske ensomhed gennem rummelige og inkluderende fællesskaber for seniorer, der gerne vil danne nye relationer. Cafemøderne begynder ofte med et fælles oplæg, en quiz eller en fællessang, så der er noget at tale om, og frivillige ved de enkelte borde sørger for at alle bliver en del af samtalen. Cafe Fælles er frivilligt forankret og arrangeres af Frivilligcenter Helsingør.