20/11: Foredrag om Grundtvig og TV-serien "Grundtvig"
DR havde i forsommeren 2024 premiere på drama-dokumentaren ”Grundtvig ” med skuespilleren Ulrich Thomsen i hovedrollen som den ældre Grundtvig og Mads Reuther som den unge Grundtvig. Ideen til denne serie blev lanceret af Anne-Kathrine Hermansen, der arbejder i Tv- og filmverdenen, og hendes far, tidligere sognepræst i Sorgenfri, Søren Hermansen.
Far og datter bor i dag tæt på hinanden i Espergærde. Grundtvigs historie er vild og voldsom – og formgivende for Danmark! I foredraget vil Anne-Kathrine og Søren Hermansen fortælle om Grundtvig og om denne spændende tv-series tilblivelse.
Vi bevæger os ind bag billeder og ord – og så skal vi synge nogle af Grundtvigs salmer.
Billetpris: 50 kr. pr. person - billetter sælges i døren på dagen.