17/9: Egegården er din: Vokalerne

Sangaften med Vokalerne på Egegaarden
Torsdag den 17. september inviterer Egegaarden i Espergærde til en hyggelig sangaften med vokalgruppen Vokalerne.
Aftenen byder på fællessang med udvalgte højskolesange akkompagneret af klaver. Undervejs vil Vokalerne også synge korsatser fra deres eget repertoire med sange om livet, døden og kærligheden.
Vokalerne består af syv sangere og er grundlagt og ledet af Rikke Forchhammer, tidligere musiklærer og forstander på Krogerup Højskole.
Kom til en stemningsfuld aften med fællessang, korsang og sangglæde på Egegaarden i Espergærde.
Tid: Torsdag den 17. september 2026 kl. 19.30 til 21.30
Sted: Egegaarden, Espergærde
Entré: 50 kr.