16/10: Strong Enough

Strong Enough – en performativ koncert på Egegården
Hvad vil det egentlig sige at være Strong Enough?
Stærk nok til festen med de hundrede ukendte gæster. Stærk nok til lønforhandlingen med topchefen. Stærk nok til at hele et knust hjerte. Og stærk nok til at genopfinde sig selv, når livet endnu en gang forandrer sig.
I Strong Enough undersøger De Kreatives Kontor, hvordan vi navigerer i en verden, hvor vi hele tiden forventes at performe. Hvem bestemmer, hvem vi er? Hvornår er vi autentiske? Og hvad sker der, når vi nægter at indordne os?
Midt i det hele trænger Chers ikoniske Strong Enough sig på som en pulserende kraft og bliver lydsporet til en forestilling om styrke, identitet, forandring og modet til at stå ved sig selv.
Strong Enough er en performativ koncert, hvor musik, teater og performance smelter sammen til en anderledes og nærværende scenekunstoplevelse.
Praktisk information
Dato: Fredag den 16. oktober 2026
Tid: Kl. 19.30
Sted: Egegården, Egegårdsvej 3A, 3060 Espergærde
Varighed: Ca. 90 minutter
Billetter:
Køb billet via Helsingør Teater:
https://helsingor-teater.dk/strong-enough-egegaarden/